Pasning af Portulacaria afra bonsai.  
 
 

Portulacaria

(portulacaria afra)

bonsai portulacaria afra

 

 

portulacaria afra   bonsai portulacaria afra

Portulacaria afra i 18 cm. bonsaiskål

 

 

 

Portulacaria afra i 18 cm. bonsaiskål

 

 
Beskrivelse

Portulacaria afra har lysegrønne blade og rødbrune stammer. Portulacaria afra stammer fra Sydafrika ligesom mange andre stueplanter i Danmark. I hjemlandet kan den blive op til 5 meter høj, men som stueplante bliver den typisk ikke over 50 cm. Portulacaria er en sukkulent - altså en plante med væskefyldte blade. Generelt er sukkulenter nemme at holde og så længe at bladene er spænstige og fyldte med vand trives planten.

 
Placering

Trives bedst i et vindue med direkte sol. Jo mere sol jo bedre.

 
Vanding

Mærk med en finger på jorden om den er tør, hvis det er tilfældet skal planten vandes. Det er vigtigt at den ikke får lov at tørre helt ud. Kan med fordel overbruses når den bliver tør(der er hul i bunden af skålen, hvilket gør overbrusning let). Når træet overbruses så sørg for at hele jordklumpen bliver gennemvædet. Hvis du ønsker at læse lidt mere om vanding af bonsaitræer så klik her.

 
Gødning

Som med andre stueplanter bør du gøde fra starten af marts til og med oktober. Gødning bør gives hvert 14 dag.

 
Beskæring

Kan beskæres hele året. Fjern blot de grene som ikke ønskes.

 
Ompotning

Marts til maj. Skyder ikke specielt mange rødder. Undgå derfor at fjerne rødder med mindre at der er voldsomt mange. Vi anbefaler at planten beskæres ca. 14 dage før ompotning. Det er meget vigtigt at jorden er tør når der ompottes. Det er vigtigt at portulacaria står i grov jord og vi bruger derfor vores almindelige færdigblandede bonsaijord når vi ompotter. Hvis du ønsker at læse mere om ompotning så læs vores vejledning her.

 
Portulacaria afra som bonsai

Sukkelenter er generelt meget velegnede til bonsai da de ganske naturligt ligner små træer. De er nemme at passe og vokser kraftigt. Den kraftige vækst gør den nem at forme. Grene kommer hurtigt til at ligne rigtige stammer fra et træ i naturen. Pga. sine meget små blade er portulacaria afra dog specielt velegnet som bonsai.

 
Tilgængelighed

Sukkelenter generelt er meget nemme at skaffe og kan købes billigt mange steder. Portulacaria afra kan også købes mange steder, men primært som små planter.

 
 

Se alle vores vejledninger her

 
 

Se hele vores sortiment af bonsaitræer her

 
 
 
 

 

 

 

 


 

Ålekistevej 63, 2720 Vanløse, København, Vis adresse på krak.dk, cvr. 32929923. Info om bonsaihjørnet.dk

Butikken på Ålekistevej har åbent tirsdag-fredag kl. 11 - 18 samt lørdag kl. 10 - 14.
Søndag og mandag lukket.
Tlf. 50 54 80 62(Besvares kun i butikkens åbningstid).

(Du kan betale med Mobile Pay eller kontanter i butikken på Ålekistevej)

Nordea, regnr. 2137, kontonr. 7554 131 837.